IDRÆTSLINJEN      NFS SKOLEPORTEN     KONTAKT      LOG-IN

Fodboldlinjen


Morgentræningen for fodboldspillerne er et tillæg til den daglige træning i klubben og med høj motivation og lyst til fodboldtræning vil hver enkelt få mulighed for at udvikle sig til en bedre fodboldspiller uanset niveau.

Om Fodboldlinjen


På fodboldlinjen arbejder vi målrettet efter at udvikle den enkelte spiller, såvel teknisk som taktisk. Morgentræningen adskiller sig fra alm. klubtræning da den, alene, tager udgangspunkt i spillerne individuelt.
Fodboldlinjen er en blandet gruppe af 7.-9. klasses elever, som alle er forskellige steder i deres udvikling. Den enkelte spiller kan derfor ikke nødvendigvis måle sig direkte med resten af gruppen, men primært måle sig ift. individuelle målsætninger.
 

Temaer 


Teknisk - arbejder vi med individuelle færdigheder (boldkontrol,driblinger,pasninger,vendinger, afslutninger,hovedstød
Taktisk - er begrebsafklaring samt spilforståelse og kommunikation vigtige elementer.
Mentalt - er skolens lifeskillskoncept udgangspunktet for den dialog vi har på banen.
Fysisk - prioriterer vi klubtræningen hvorfor vi ikke laver øvelser som maks.-belaster kroppen.
Bold

Træningen


Morgentræninger starter kl. 8.00 på kunstbanen i fælledparken. 
Vi starter altid med 11+ , FIFA-opvarmning.
Herefter følger sprint eller lig. løbeskoling/koordination.
Hovedelementet i træningen er dagens eller ugens tema som typisk løber over flere træninger.
Morgentræningen slutte omkring 09.20
Hvis vejret forhindre udendørstræning er vi indendørs.

Fysioterapeut


Onsdage i lige uger har man som idrætselev mulighed for at blive tilset af skolens tilknyttede fysioterapeut. Eleven taler med sin morgentræner om skadens karakter og bliver skrevet op til tid hos fysioterapeut. Der er ikke tale om et decideret behandlingsoplæg, men en screening af skadens omfang og alvorlighed, og eleverne får så øvelser med til genoptræning. Skal der være opfølgende konsultation hos fysioterapeut aftales det direkte med fysioterapeuten og morgentrænerne informeres.  


Skade/FMS
Genoptræning
 
Er en elev ikke i stand til at deltage i træningen pga. en skade, har vi hver onsdag et tilbud om genoptræning, med en fysisk træner i Spartas lokaler. Eleverne der ikke kan deltage i træning på egen linje, træner sammen med den fysiske træner, eller følger eget genoptræningsprogram fra fysioterapeuten. 

Lifeskills


I de tre år eleverne går på idrætslinjerne, er der et forløb med et koncept der kaldes for Life-skills. Det er forskellige typer refleksionsøvelser der både arbejdes med som teori og i praksis til træning.
Formålet er at få eleverne til at udvikle færdigheder inden for forskellige områder, som planlægning af deres tid, lave målsætninger og handlingsplaner, og håndtering af pres. Vi arbejder med 4 overordnede kategorier som Personlige udviklingskompetencer, Sociale kompetencer, Selverkendelse og Følelsesmæssige kompetencer.

En af vores profiler

 
Mød Sofie Svava årgang 2000, en tidligere elev som sætter egne ord på hendes tid på NFS. Her kan du blive klogere på hvad skolen, miljøet og morgentræningen gjorde ved hendes tidlige start på en spændende fodboldkarrierer som A-landsholdsspiller og (siden juli 2019) fuldtids professionel udøver.
 
Sofie skiftede i juli 2019 fra Brøndby til en fuldtidskontrakt i FC Rosengård i Malmø for den, i følge hende agent, største transfersum hidtil for Brøndbys kvindeafdeling (link). Rejsen stopper ikke her, for i slutningen af 2020 blev Sofie kåret som "året kvindelige talent" og skiftede samtidig til den tyske CL og storklub VfL Wolfsburg. 
Basketball-linjen
Basketball linjen tager udgangspunkt i den enkle spiller, så derfor vil du ikke opleve den typiske holdtræning.
Atletiklinje
Atletiklinjen er basistræning for dig som godt kan lide at løbe, springe og kaste.
Fodboldlinje
Foldboldlinjen tager udgangspunkt i den enkle spiller, så derfor vil du ikke opleve den typiske holdtræning.
Basislinje
Basislinjen er for dig som dyrker en anden idrætsgren end det, der tilbydes på de idrætsspecifikke linjer.
Forrige
Næste

NØRREFÆLLEDSKOLE

Biskop Krags Vænge 7, 2100 Kbh Ø. 

Telefon: 39 18 03 80



Logo ident højrestillet transparent baggrund