IDRÆTSLINJEN      NFS SKOLEPORTEN     KONTAKT      LOG-IN

logo cirkel
Mette stående
logo cirkel

Jørgen de Linde Lind
(f.1978) Basketlinjen siden 2024

Jeg har arbejdet professionelt med udvikling af basketspillere gennem de seneste 25 år. Et af de større projekter jeg har været en del af var, gennem en årrække, at løfte morgentræningen på Falkonergården og skabe en stærkere kobling mellem skole og sport. Jeg har arbejdet med mange spillere som er fortsat karrieren på landshold og i udlandet. Min passion er at opleve spillerne finde deres vej over årene og blive en succes i det de vælger at brænde for - det kan være på og uden for banen. Jeg nyder den gode samtale med spilleren.

På skolen her har vi muligheden for at møde spillerne tidligt i deres udvikling og være med til at præge dem fysisk og teknisk. NFS kan sikre den nærhed som er nødvendig for at et ung spiller kan udvikle sig som menneske gennem tre spændende år.

Juan Diego Marcano Gonzalez 

(f. 1992) Atletiklinjen siden 2021 

  

I started as an athlete in my native country Venezuela in 2007 being part of the national team on multiple occasions, in 2009 after finishing my bachelor's degree I had the opportunity to come to Denmark on an exchange trip, and compete for Sparta Atletik og Motion, participating in national and international events, especially in the hammer throw.


In 2012, at the same time that I started studying my bachelor of science in physical activity and sports, my coaching career began, working as an athletic trainer at a high school in my hometown. In 2014 my interest in throwing events began to grow, thus starting as a coach with the junior team at the Zeus club (Barquisimeto - Venezuela).


In 2016 I decided to move to Santander - Spain to complete my university studies in Sports Sciences, upon completing these studies I was a chance to be part of Sparta Atletik og Motion as well as in KIF as a junior throwing coach, collaborating with U16 teams and combined events. Since my beginnings as a coach, the knowledge and learning to without constant and without pause being present in different conferences and seminars on high-level training.

 


My motivation as an NFS coach is to help and provide students with a different perspective on athletic training, to show them how what and why! We do each of the activities and be able to evade the worst enemy in the sports world, INJURIES. In addition, I am a faithful believer in the teaching-learning process that never ends, and as an athlete, I can continue to expand our knowledge in the field of athletics.

Tai Regel Pundik 
(f.1977) Fodboldlinjen siden 2018  
  
Jeg har haft min fodboldopvækst i B93 hvor jeg spillede på eliteniveau i de forskellige U-rækker, og har derfor stået overfor mange af de samme udfordringer, som vores elever på fodboldlinjen har, i deres arbejde på at indfri deres ambitioner og drømme som fodboldspillere.  
Som seniorspiller har jeg primært spillet DS og 2.div., men allerede i 1999 spillede jeg min første futsalkamp, og blev hurtigt draget af den sydamerikanske indendørs fodboldgren. Fra 2005 valgte jeg at fokuserer på futsal, først som spiller og efterfølgende som træner.   
  
Jeg har været fodbold- og futsaltræner siden 2005, hvor jeg har været træner på alle niveauer i forskellige klubber, heriblandt København Futsal hvor jeg har været cheftræner for ligaholdet siden 2006 og opnået bl.a. 3 DM-titler. Som den første dansker tog jeg UEFA Futsal B-licens, og har siden været DBU-instruktør med ansvaret for DBU’s futsaltrænerkurser. Derudover har jeg deltaget i, eller selv afholdt trænerkurser i bl.a. Italien, Spanien, Grønland m.fl. og deltaget på DBU’s ”Fodboldens Lederakademi”. I 2019 blev jeg udnævnt som UEFA-delegeret.     
  
Jeg har været morgentræner på Nørre Fælled siden oktober 2018, og finder stor motivation i at arbejde med spillere som målrettet vælger at kombinerer deres skolegang med fodbold. Jeg anser det for at være et privilegium, at være en del af deres udviklingsrejse, og tilmed på 1. række.   
Som træner på fodboldlinjen er mit primære fokus at løfte den enkelte spiller, herunder både teknisk og taktisk. 

Michael Mejdahl Andersen

(f.1986) Fodboldlinjen siden 2013  

  

Baggrund  

Tilbage i 2002 startede jeg min trænergerning som frivillig i en lokal fodboldklub nær Roskilde. Jeg fandt hurtigt ud af at min interesse og ambition lå hos de hold som trænede lidt mere end de andre og samtidig havde færdigheder på sub-eliteniveau. Efter at have færdiggjort min UEFA A-licens i 2012 blev jeg hentet til en større klub og i en årrække havde jeg U18 DM (øverste ungdomsrække for piger) og en sæson i 3F ligaen (øverste seniorrække for kvinder). Sideløbende har jeg taget dommercertifikat, været scout for og assisteret på U16 landsholdssamling, gennemført DIF's Coaching 1 og 2 uddannelse, teknisk træner i FC Roskilde, stiftet firmaet bolduniverset.dk som laver camps og events relateret til bevægelse samt en masse andre spændende ting.   

  

En af de større og erfaringsgivende oplevelser jeg har haft over de sidste 10 år er tæt kontakt og godt netværk til fodboldfolk på den amerikanske østkyst hvor jeg gentagende gange har gæstet som træner og oplægsholder men også modtaget besøg fra. Erfaringerne og kulturforskellene - såvel som lighederne er noget jeg dagligt bærer ind i min trænergerning  


Mit virke på NFS  

Som tidligere morgentræner på Team Copenhagens idrætsakademi har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med mange unge med stor motivation og lyst til at udvikle sig. Det var grunden til at jeg i 2013 valgte at være med helt fra starten da Nørre Fælled Skole skulle etablere deres fodboldlinje. Muligheden for at forme setup og indhold tiltaler mig og muligheden for at hjælpe elever/atleter/fodboldspillere med at udfolde deres potentiale og lykkes er det som driver mig. Som klubtræner på højt niveau er det min opgave at udvikle og præstere resultater samtidig. To ting som ikke altid går hånd i hånd. Udviklingsdelen får jeg som morgentræner lov til at fordybe og arbejde med, da jeg sammen med den enkelte kan sætte mål for små tekniske detaljer og opleve udviklingen næsten fra træning til træning. Sideløbende med gerningen på bane er jeg tovholder og fanebærer for skolens lifeskillskoncept som siden skolens start har udviklet sig til en spændende og udfordrende opgave både for trænere og atleter.

Mette stående

Mette Dyrlund 

(f:1989) Basislinjen siden 2017

 

Baggrund  

Jeg har dyrket roning siden 2009. Jeg blev en del af Danmarks Rocenter i efteråret 2012, hvor jeg har været i finalen til EM og VM og en sølvmedalje til en World Cup. Udover at jeg ror på vandet eller i ro-ergometer, så styrketræner jeg, cykler, løber, svømmer og løber på langrend. Jeg er bachelor i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet i Odense og er kandidat i Humanistisk Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab på Københavns Universitet. I mit kandidatspeciale har jeg undersøgt, hvordan man skaber et godt træningsmiljø i en psykologisk ramme Studiet har været en fantastisk kobling til sporten, da jeg lærte om de fysiologiske og psykologiske faktorer i forhold til idræt. Jeg har været instruktør i Danske Studenters Roklub, hvor vi startede med et ro-forløb op på folkeskoler i København. Derudover har jeg arbejdet med de unge fra klubben om kost og de psykologiske faktorer i sporten.    

  

NFS  

Jeg har stor interesse for talentudviklingsmiljøer og skoleidrætsmiljøer og er optaget af at understøtte og fokusere på glæde ved idræt, livskvalitet, trivsel og læring igennem leg og bevægelse. At skubbe skoledagen i gang med sved på panden, energi og godt humør, som giver udslag til bedre koncentration i timerne, er altafgørende for, at børn og unge er motiveret til at lære. Ud over min erfaring som eliteroer og arbejdet i Danske Studenters Roklub har jeg i al almindelighed haft et omdrejningspunkt, der handlede om motivation. Som morgentræner er jeg motiveret af at samarbejde med eleverne, der har lyst til at lære, være nysgerrige og være kreative. Det er spændende at arbejde med deres potentiale, med deres udviklende tankesæt, såsom optimisme, velholdenhed og ejerskab og håndtering af de udfordringer, de møder.  


Conrad Lind
(f. 2001) Atletiklinje siden 2022

Jeg er opvokset med atletik helt tilbage fra jeg var 4 år gammel og er i dag stadigvæk aktiv på eliteplan i Sparta. Jeg løber hovedsageligt mellemdistance (1500-5000m bane) og arbejder målrettet på at bryde igennem på internationalt niveau. Jeg har igennem årene opnået flere danske mesterskaber både for hold og individuelt på scenen i dansk atletik. I 2013 startede jeg selv på NFS, som var den første overgang til at prøve kræfter med idrætslinjen. Jeg havde en fantastisk og lærerig oplevelse gennem 3 år. I 2017 startede jeg på Falkonergårdens Gymnasium på den 4-årig Team Danmark ordning og blev student (STX ) i 2021 . Jeg har været aktiv træner i Sparta siden 2020.

Jeg har altid haft en dyb fascination af atletikken og mulighederne for sportslig udviklng. Jeg bruger både mit videbegær og nysgerrighed for at udvikle mig på både det fysiske, mentale og menneskelig plan, hvor jeg bruger mange af mine timer på at opnå bedre forståelse bag det vi gør som aktiv atlet og det der ligger bag, hvorfor vi gør det vi gør.

Mit mål med NFS morgentræningen er, at kunne stille de rigtige rammer, så de unge atleter kan udvikle deres talent og potientiale og udvikle sig som hele unge mennesker.

Hans Ørting

(f.1977) Skadestræner samt Fodboldlinjen siden 2019   

   

Jeg er uddannet fysioterapeut, med efteruddannelse indenfor sportsskader. Jeg har arbejdet i idrætsverdenen i mange år, især omkring fodbold, hvor jeg har arbejdet i både amatør- og eliteklubber. Fra 2010-2015 var jeg i FC Nordsjælland og var en del af staben omkring holdet der vandt to pokaltitler, samt sølv og guld i Superligaen. Derudover har jeg undervist på træneruddannelser i Danmarks Idrætsforbund siden 2010, samt været tilknyttet Team Danmark som konsulent, hvor jeg bl.a. var med til European Games i Baku i sommeren 2015. Siden 2016 har jeg desuden arbejdet for DBU som fast fysioterapeut på U19 herrelandsholdet, samt været med U23 og U20 landsholdet på tur ved behov.



Jeg har været instruktør i forskellige sportsgrene og er i gang med træneruddannelsen indenfor fodbold, som er den tredje sportsgren jeg tager instruktøruddannelse indenfor.


I mit virke som skadestræner på Nørre Fælled Skole er min ambition dels at bidrage til at optimere skadestræningen for eleverne, tilbyde sparring omkring fysiske problemstillinger, samt at bidrage til elevernes udvikling både mentalt og fysisk. Jeg motiveres af at se den udvikling de kan gennemgå, gennem målrettet og fokuseret fysisk og idrætsspecifik træning.

I fodboldtræningen arbejder jeg anerkendende og mener at mod og vilje til at forbedre sig er en afgørende egenskab for at få mest muligt ud af træningen. Jeg ønsker at bidrage med individuel coaching og viden om hvad der skal til for udvikle sig som spiller og atlet, uanset hvilket niveau man har som mål at opnå.

Emilie Madsen

(f.) Basislinje siden 2023

 

Min baggrund for at vælge sporten til i mit liv, er at jeg er vokset op med sport og den positiv effekt den har haft for mig igennem i min barndom og ungdom. Det vil jeg gerne give videre til andre.
Jeg har dyrkewt Japansk karate (Ashihara Karate) i 19 år. Jeg underviser til dagligt i Ashihara karate, i Tigersport Copenhagen. Sporten for mig har givet mig styrke til at forfølge mine drømme, og samtidig hjælpe mig med at holde mig i god fysisk og psykisk form. Det har givet mig stærke værktøjer som at blive en bedre udgave af mig selv i min funktion som træner.
Gennem min barndom og ungdom har jeg været på træningsophold to gange til Japan Matsuyama, på hovedskolen for Ashihara karate. For at studere sporten.
Gennem workshops, min fysisk træner uddannelse og vedvarende nysgerrighed har jeg opnået erfaring og gode resultater. De senest 5 år har jeg arbejdet med børn og unge bl.a. på skoler, klubber osv. Her har jeg været med til at gøre sporten til en integreret del af hverdagen. Med primært fokus på mental sundhed, og sammenhæng mellem det psykiske og fysiske helbred. Gennem uddannelse og kurser. Har jeg lært en masse om unges udvikling.

Jeg brænder for at være med til at bane en sund vej for de unge, igennem sporten.

Jeg brænder for arbejdet med børn og unge. Herved deres mentale helbred og sportsligeudvikling.
Jeg tror på at man skal blive ved med at lærer, og udvikle sig gennem livet, og at man skal tro på sig selv. Dette vil jeg gerne give de unge med i overgangen fra talent - til eliteudøver. Som træner på basislinjen vil jeg være med til at give udøverne et godt supplement til deres klubtræning. Der understøtter behov og mangler.

NØRREFÆLLEDSKOLE

Biskop Krags Vænge 7, 2100 Kbh Ø. 

Telefon: 39 18 03 80



Logo ident højrestillet transparent baggrund