Innovationsforløb
Her kan du læse om de innovationsforløb vi tilbyder i BUFX. Her kan du også finde link til vores bookingside.
 Design Escape Room gåder med med teknolologi, kodning og kredsløb 
 
Her arbejder elever i grupper med at skabe gåder til et Escape Room. Først lærer eleverne flere teknologier at kende som micro:bits, MakeyMakey og scratchkodning for bagefter at bruge deres færdigheder til at designe og skabe gåder til et ’bord escape room’. Til sidst afprøver vi hinandens escape rooms og ser, om vi kan løse dem. De bedste forslag til løsninger og prototyper bliver fotograferet og sendt til firmaet Escapable, som kan bruge dem som inspiration i udvikling af deres næste produkter.
 
Praktisk om forløbet 
BUFX MakerClass er et to dages forløb i Makerspace. Det anbefales at bruge 3-5 lektioner på forberedelse før I kommer i BUFX. Vi har et let tilgængeligt materiale, som alle kan bruge uanset niveau. Materialet tilsendes efter tilmelding.
Efter undervisningen på skolen, har klassen to dage i Makerspace i BUFX, hvor de designer og producerer deres løsninger.
Dette forløb egner sig til elever fra 5.-9. klasse. Forløbet udbydes i Værkstedshallerne og på TEC.
 
 
 
 
 Innovation og digital fabrikation – ’One Day Challenge’ 
Eleverne lærer i dette forløb på bare én dag at bruge en 7 trins innovations- og designproces til at løse et ’real world problem’. Gennem processen forholder de sig til at problem fra den virkelige verden og analyserer selve problemet og de behov, det afføder. Denne viden bringer de med sig ind i en designproces, hvor de udvikler en idé til en prototype, der kan løse problemet.

Når de har lavet et design til en løsning, arbejder eleverne med at skabe en prototype af en løsning ved hjælp af 3d-design, små kredsløbscomputere (micro:bits), kodning af 3D-verdener og simpelt pap og andre materialer.

Til slut præsenterer eleverne deres foreløbige prototyper for hinanden.

Dette forløb tager som udgangspunkt 1 dag, men kan med fordel forlænges til flere dage, hvor der arbejdes både på skolen og i BUFX.
Dette forløb egner sig til elever fra 5.-9. klasse.
Forløbet udbydes i Værkstedshallerne og på TEC og SOSU H.
 
 
 
 
 Udvidet Innovation og digital fabrikation, 2-3 dage 
 
Her arbejder eleverne med 7 trins innovations- og designprocessen som i ’One Day Challenge’ men fordelt over to – tre dage. I udviklingen af prototypen sættes der tid af til Itterative loops og prototyperne fremlægges som afslutning på forløbet.
Dette forløb egner sig til elever fra 5.-9. klasse.
Forløbet udbydes i Værkstedshallerne og på TEC og SOSU H.
 
 
 
 
 Coding Class Cph 
 
Alle folkeskoler i København kan blive en del af Coding Class Cph, hvor 6.-7. klasser kan få undervisning i kodning og innovation over 5 dage. Klasserne bliver parret med en virksomhed, der stiller en mission, som eleverne skal løse med digitale værktøjer. Læs mere om forløb og tilmelding til Coding Class Cph her.

 Brætspilsforløb - Design et analogt brætspil med digitale teknologier 

 

På dette forløb vil eleverne lære at anvende digitale teknologier til at designe og udvikle et analogt brætspil. Gennem en kombination af kreativitet og teknologi vil de skabe et unikt spil, hvor de får mulighed for at integrere elementer fra den digitale verden i en fysisk spiloplevelse. På forløbet tildeles hver elev en specifik rolle i udviklingsteamet, hvilket vil give dem mulighed for at træne samarbejde og ansvarsfordeling. Nogle elever vil arbejde som 3D-designere og skabe spillebrikker, mens andre vil fungere som lasercuttere og producere spillepladen. Der vil også være plads til forfattere, der udvikler spillekortene. Gennem denne opdeling vil de lære at prioritere, planlægge og koordinere deres arbejde for at nå en fastsat deadline. På dag 2 vil de få hands-on erfaring med moderne produktionsmetoder som 3D-print og laserskæring, hvilket vil give dem mulighed for at producere deres design og se dem blive til virkelighed.

Dette forløb egner sig til elever fra 6.-9. klasse.

Forløbet udbydes i Værkstedshallerne.

I kan læse mere om vores forløb i Innovation på Åben Skole her

I kan booke et forløb om Innovation gennem vores booking her

Innovations- og designprocessen med de 7 trin er øvelser, der bliver brugt i rigtige innovationsprocesser i den virkelige verden og kan tage lang tid. 

På en One Day Challenge er der ikke meget tid, så nedenfor kan I få materiale og videoguides til videre arbejde med Innovation hjemme på skolen.

Kontakt os på bufx@undervisning.kk.dk

- eller kom og besøg os i et af vores værksteder.

 

BUFX Værkstedshallerne


(Gl. Valby Idrætspark)

 



Julius Andersens Vej 1,
2450 København SV

BUFX Enigma

 


(Museum for Post, Tele og Kommunikation)

 


Øster Allé 1,
2100 København Ø

BUFX TEC


(Technical Education Copenhagen)


Stæhr Johansens Vej 7,
2000 Frederiksberg

BUFX SOSU H

 

 

(Social- og Sundhedsskolen på Vesterbro)

 

 

Skelbækgade 1
1717 København V