Darkside

                                                                    Resume

I meget lang tid har London holdt på en hemmelighed. Der findes en uhyggelig del af London der hedder Darkside. Her bor der kun mordere, magiske væsener osv. Darkside er styret  af de onde efterkommere af Jack the Ripper. Bogen Darkside handler om teenageren Jonathan som bor alene med sin far, men faren ligger tit på sindssygeanstalt. Jonathan er god til at klare sig alene og skjule sig når myndighederne kommer efter ham. Når nogen prøver og fange ham eller kidnappe ham, løber han til det farlige område Darkside. Her kan han heller ikke føle sig sikker nogle steder. For her vil alle de magtfulde mennesker få fat i ham.

                                                                  Anmeldelse 

Darkside er en bog der er skrevet af Tom Becker. Jeg syntes den er god fordi at der er meget spænding i bogen og der sker hele tiden noget. Det er en dark fantasy bog. Jeg har aldrig syntes det har været sjovt at læse men da jeg begyndte at læse Darkside serien syntes jeg ikke det var kedeligt at læse mere. Jeg syntes den hurtigt kommer ind i handlingen. jeg syntes Darkside skal have 4,5 ud af 5 stjerne

                              Biografi

Tom Becker er født 19/1 1981 og hans rigtige navn er Thomas Trevelyan Becker. Han studeret historie på Jesus college, Oxford. Han vandt Waterstone`s børns bog pris for hans første novelle som er darkside og han var 25 år da han vandt den. Han har skrevet de 5 Darkside bøger. Den første hedder Darkside så kommer Lifeblood derefter kommer Nighttrap så Timecurse og den sidste som hedder Blackjack.

                    Personkarakteristik 

Hovedpersonen i darkside hedder Jonathan Starling. Han er en ranglet 14 årig dreng med vildt brunt hår der stritter i alle retninger. Han har grå øjne og er en lidt trist forsigtig dreng. Folk ligger ikke mærke til ham, og han er en lidt ensom dreng. Han går tit på opdagelse i London på de tidspunkter hvor han ellers skulle have været i skole. Han er på en måde meget forsigtig men samtidig meget modig og nysgerrig. Han opsøger ikke selv problemerne de kommer bare fordi han er så nysgerrig. Han gør historien meget mere spændende fordi han er lidt anderledes og man kan sætte sig ind i sig hvordan han har det.

Psykiske miljø

Når man læser Darkside er stemningen dyster, når man er i Darkside og  somme tider er den også uhyggelig. Menneskerne i Darkside er onde og det er med til at skabe alt det dystre, der sker når fortællingen foregår der. I modsætning til Darkside er der det almindelige London, hvor der er meget travlt og folk arbejder. Folk er lidt sødere og der er mere hyggeligt, men folk kan stadig godt tale lidt grimt når de er stresset.

Fysiske miljø

Der er to dele af det fysiske miljø. Der er det normale London, hvor de normale mennesker bor og hvor der ligger skoler, villaer, legligheder osv. Men der er også den lidt mere mørke side af London, den der bliver kaldt Darkside. I Darkside er der beskidt og klamt og det er ikke sådan et sted, man drømmer om at bo. Alle mennesker, der bor i Darkside, er sådan nogle skumle typer.