Harry Potter og Dødsregalierne

                           Resume

Serien handler om drengen Harry Potter og hans kamp mod Voldemort. I Harry Potter og Dødsregalierne som er den sidste i serien skal Harry og hans to venner Ron og Hermione om at finne de sidste Horcruxser som kan tilintetgøre Voldemord. de tre venner bæver sig ud på deres farefuld rejse i blinde.

Severus snapes ydre er kold, gråt og uvenlig men hans indre er såret men venligt severus snape. (9. januar 1958 eller 59) er den fiktiv person fra harry potter -universet født. På Hogwarts er Snape overhoved på Slytherin-kollegiet og eliksir-lærer indtil 1996, hvor han begynder at undervise i forsvar mod mørkets krafter). Snape er søn af Muggleren (ikke-magiske) Tobias Snape og (Fuldblods) heksen Eileen Prins. I sin skoletid gav Severus sig selv titlen Halvblodsprinsen. Da han selv var elev på Hogwarts gik han på Slytherin-kollegiet, selvom han var halvblodstroldmand, hvilket er ret mystisk, da man i en af bøgerne får at vide, at Salazar Slytherin kun betragtede Fuldblodstroldmændsom rigtige troldmænd. Han er kendt for at favorisere sit eget kollegie groft, og at være meget urimelig over for specielt Gryffindor-eleverne på grund af sin fortid.

         Miljøkatrarestik

Harry potter og Dødsregalierne forgår i mange lande og på alle årstider. Bogen forgår majet i Englad og landene i nærheden. Det psykiske miljø er træsene og utrykt fordi de rejser fra sted til sted for ikke at blive fanget af den unde Volemorts og hans dødsgardister.

            Min anmeldelse

    Om forfaterren

Bogens forfater J.K.Rowling begyndte at skrive Harry potter serien i 1990 efter hun fandt på idegen under en togtur med fire timers forsinkelse. I 1997 udkom den første bog Harry potter og de vises sten i England. 

Det var en kold, våd aften to børn klædt ud som græskar gik vraltende over torvet. Butiksvinduerne var pyntet med papiredderkopper og alverdens farvestrålende mugglerpynt fra en verden som de ikke troede på...og han svævede fremad, opfyldt af den sælige følelse af formål, magt og ret, som han altid mærkede ved disse lejligheder...ikke vrede...det var for svagere sjæle end ham selv...men triumuf, ja...Han havde ventet på dette, han havet håbet på det..."flot dragt hr.!" Han så den lille drengs smil falme, da han var lødet tæt nok på til at kunne kigge op under kuttens hættekant, han så frygten i det lille bemalet ansigt; så vendte drengen sig om og fygtede...han rørte ved sin trylestav skjuldt under gevandterne...en simpel besvægelse, og banet ville aldrig nå sin mor...men unødvendigt, ganske unødvendigt...og hen ad en ny og mørkere gade fortsatte han, nu endelig med sigt mål i sigte.