Grundkursus i
FILMSPROG
Hvad er nemt og hvad er svært rent filmsprogligt ?
Her er en række forskellige filmgenrer, sorteret i grupper efter sværhedsgrad.
Fase 1: Simpel billedfortælling: video som dias-show
Anvendelse:
- Uformel præsentation af optagelser fra et sted eller en begivenhed
- Simpel historiefortælling - også for de mindste elever
- Videolyrik /stemningsbilleder
Man bruger videokameraet som var det et fotoapparat og skildrer
stemninger/miljø/atmosfære og ikke forløb eller processer.
Fase 2: Løst koblet fortælling: video som kollage
Anvendelse:
Reklame – OBS – kampagne – musikvideo – bogtrailer …
Disse genrer har så løse rammer, at man skal være ret uheldig for at overtræde
fortællemæssige konventioner, der får det hele til at se forkert ud
= der er få spinatbede at træde i.
Der inviteres til associativ forståelse og stemningsbaseret sammenhæng, mere
end til lineær forståelse.
Fase 3: TV-journalistik: Består af interviewoptagelser, stand-up's samt dækbilleder
Anvendelse:
Alle mulige produktioner - store og små - hvor man opsøger personer fordi de enten ved
noget, mener noget eller blot er interessante i sig selv.
Interviewet optages evt. i ét langt skud, som bagefter klippes op. De gode bidder sættes
sammen mens de mindre interessante skrottes. Bagefter indsættes dækbilleder.
Som videofotograf har man kun brug for at kunne lave gode interviewbilleder og flotte
dækbilleder. Det er næsten kun som at tage fotos.
Fase 4: Filmisk fortælling: continuity- eller 'Hollywood-klipning'
Anvendelse:
Kontinuerlig skildring af forløb i tid, dvs. handlinger eller processer (fakta og fiktion).
Disse fortællemåder indlejrer sig i en lang tradition med mange genre-konventioner og
tilhørende filmregler, som man er indforstået med som konsument, men bestemt
ikke som producent.
Her er der mao. ekstremt mange spinatbede at vade rundt i, og dette er følgelig den
vanskeligste filmiske boldgade at gebærde sig i.