Grundkursus i

Et bud på en video-taksonomi

Nedenfor har jeg bundtet en række aktiviteter med video i fire kategorier efter deres sværhedsgrad.

Samtidig kan oversigten læses som faser i videoudviklingen fra begynder til viderekommen:

man gennemgår typisk disse udviklingstrin uanset alder.

I den svære fase fire må man beherske en række film- eller klipperegler for at gøre sig forståelig. Det drejer sig om fortællemæssige greb, vi som seere er så vant til, at vi ikke er os dem bevidst, men som spænder ben, hvis vi pludselig selv står med kameraet og skal fortælle vores historie. Det er med andre ord færdigheder og tricks, som skal læres.

Moralen er, at der er masser af spændende og givtige måder at bruge video på, som IKKE behøver være så svære. Hold jer blot til aktiviteter/genrer inden for fase 1 og 2, så længe eleverne ikke er fortrolige med billedsproget.

Begrundelse: mange lærere har i tidens løb givet deres elever lov til at lave små fiktionsfilm (novellefilm, splatterfilm...), fordi det var det, de så gerne ville. Resultaterne har alt for ofte være en skuffelse både for eleverne selv og for deres seere.

Det er simpelthen blevet 'hjemmevide', som ingen har gidet se.

Pointen er at eleverne kunne have lavet meget bedre film - med samme faglige udbytte - hvis blot læreren havde 'oversat' opgaven til fx en fase-2 aktivitet.

 
Fase 0:  Første gang med videokameraet                

              Man ser med kameraet i stedet for at vise,

              dvs. man opdager lokaliteten med kameraet kørende.
              Resultat: ‘Hjemmevideo’ – uden mål og med

Fase 1:  Simpel billedfortælling: video som dias-show 
               Anvendelse:
               - Uformel præsentation af optagelser fra et sted eller en begivenhed               

               - Simpel historiefortælling for de små (fx i programmet PhotoStory)
               - Videolyrik /stemningsbilleder

               Man bruger videokameraet som var det et fotoapparat og skildrer

               stemninger/miljø/atmosfære og ikke forløb eller processer.

Fase 2:   Løst koblet fortælling: video som kollage 
                Anvendelse:
                Reklame – OBS – kampagne – musikvideo – bogtrailer …

                Disse genrer har så løse rammer, at man skal være ret uheldig for at overtræde

                fortællemæssige konventioner, der får det hele til at se forkert ud

                = der er få spinatbede at træde i.

                Der inviteres til associativ forståelse og stemningsbaseret sammenhæng, mere

                end til lineær forståelse.

Fase 3:   Filmisk fortælling: continuity- eller 'Hollywood-klipning'
                Anvendelse:               

                Kontinuerlig skildring af forløb i tid, dvs. handlinger eller processer (fakta og fiktion)

                Disse fortællemåder indlejrer sig i en lang tradition med mange genre-konventioner og

                tilhørende filmregler, som man er indforstået med som konsument, men bestemt

                ikke som producent.

                Her er der mao. ekstremt mange spinatbede at vade rundt i, og dette er følgelig den

                vanskeligste filmiske boldgade at gebærde sig i.

10 gyldne filmregler

De følgende film- eller kameraregler skal forstås som gode råde til begynderen - uanset alder.

Filmsproget har godt nok udviklet sig voldsomt gennem de seneste 25 år, men det betyder IKKE at 'everything goes': Selvom film-gramatikken er blødt op, skal man kunne den alligevel for ikke at komme til at lave hjemmevideo.

En analogi: Selvom der er noget der hedder Free Jazz, betyder det ikke, at det lyder som Free Jazz første gang man sætter hornet for munden !

Der er min erfaring, at i takt med at det lykkes for begynderen at huske disse få og simple regler, stiger kvaliteten af videooptagelserne markant.


1.  Hold kameraet i ro – lad motivet bevæge sig 

2.  Klip jer frem i stedet for at lade kameraet køre, mens I følger motivet

     (del optagelsen op i mange ’bidder’) 

3.  Placer kameraet mange forskellige steder – også gerne helt usædvanlige steder

4.  Gå tæt på motivet - tag mange nærbilleder

5.  Sørg for at baggrunden ikke er flimrende og forstyrrende

6.  Film aldrig mod lyset

7.  Den der snakker, skal vende ansigtet mod kameraet 

8.  Den der snakker, skal være tæt på kameraet, hvis man skal kunne høre,

     hvad der bliver sagt

9.  Undgå ’transport’
     (dvs.: lad være at filme folk der går, løber, cykler, kører med bus…i virkeligheden alle mulige
     hverdagsting, som ikke har nogen betydning for handlingen)

10. Indled og afslut altid et ’skud’ med tomt billede
  

Jeres filmpensum