Kodning

 

Hvis du som underviser har lyst til at lære at kode sammen med dine elever og bruge kodning i undervisningen, vil vi i BUFX rigtig gerne hjælpe dig i gang eller hjælpe dig til at blive bedre. 
 
Kodning kan ske i mange programmer og i kombination med mange forskellige teknologier. Nedenfor kan du læse om indholdet i de forskellige kodeforløb vi tilbyder i BUFX.
 
Desuden kan vi altid kontaktes med specifikke og skræddersyede forløb inden for kodning og kredsløb, fx med Mindstorm, LittleBits eller MakeyMakey. 
 
 

Ultra:bit/Micro:bit i skolen - for begyndere og let øvede

 

 

 Indhold 

I dette forløb arbejdes der konkret med Micro:bit og tilhørende materialer, som kan bruges direkte i undervisningen. Målet er at kunne skabe ’opfindelser’ med Micro:bit, ledninger og analoge materialer som pap, lim og tape. På workshoppen arbejdes der grundigt med ’hands on’, og materialer og teknologi afprøves og undersøges. Dette afbrydes med mellemrum af korte oplæg om og diskussioner af muligheder og udfordringer i forhold til at bringe Micro:bit i spil i undervisningen.
 

 Målgruppe 

Forløbet henvender sig til undervisere på mellemtrin og i udskolingen og er differentieret og tilgængeligt for både begyndere og let øvede.

 

 Dette får I ud af forløbet 

- Tilstrækkeligt kendskab til at kode og bruge en micro:bit til at kunne skabe egne ’opfindelser’
- Konkrete metoder og materialer, der kan anvendes i undervisningen tvær- og fagfagligt på skolen
- Inspiration og metoder til at kunne bringe micro:bit i spil i undervisningen på egen hånd.

Kodning på mellemtrin og i udskoling

 

 Indhold 
 
I dette forløb arbejdes der konkret med blokprogrammeringssproget Scratch og tilhørende materialer, som kan bruges direkte i undervisningen. Vi arbejder grundigt med ’hands on’, og materialer og teknologi afprøves og undersøges. Desuden er der rig mulighed for diskussioner af muligheder og udfordringer i forhold til at bringe blokprogrammering i spil i undervisningen.
 
 
 Målgruppe 

Forløbet henvender sig til undervisere på mellemtrin og i udskolingen og er differentieret og tilgængeligt for både begyndere og let øvede.
 
 
 
 Dette får I ud af forløbet 
 
- Grundlæggende til avanceret kendskab til blokprogrammeringssproget Scratch i forhold til at kunne realisere egne idéer
- Konkrete metoder og materialer der kan bruges til at bringe kodning i spil i undervisningen tvær- og fagfagligt
- Inspiration og metoder til at kunne bringe kodning i spil i undervisningen på egen hånd
 

Du kan på vores bookingside her kontakte os og aftale et planlagt eller skræddersyet forløb til egen skole.


Kontakt os på bufx@undervisning.kk.dk

- eller kom og besøg os i et af vores værksteder.

 

BUFX Værkstedshallerne


(Gl. Valby Idrætspark)

 



Julius Andersens Vej 1,
2450 København SV

BUFX Enigma

 


(Museum for Post, Tele og Kommunikation)

 


Øster Allé 1,
2100 København Ø

BUFX TEC


(Technical Education Copenhagen)


Stæhr Johansens Vej 7,
2000 Frederiksberg

BUFX SOSU H

 

 

(Social- og Sundhedsskolen på Vesterbro)

 

 

Skelbækgade 1
1717 København V