Indhold I dette forløb arbejder vi selv hands on med, design- og innovationsprocesser, som kan bruges i undervisningen. Vi designer med disse løsninger på såkaldte ’real world problems’ og ser på, hvordan man kan skabe modeller og prototyper af disse designs med teknologier som kodning, micro:bits, robotter, kredsløb, laserskærere, 3d printere og andre teknologier, men også analoge materialer som almindeligt pap, tape og limpistoler.
Vi præsenterer og diskuterer derudover metoder, forløb og brugsmuligheder, men også udfordringer i forhold til at gennemføre forløb i undervisningen.
Målgruppe
Lærere/pædagoger på mellemtrin og i udskoling.
Dette får I ud af forløbet
- En forståelse for, hvordan man kan arbejde med innovations- og desingprocesser i samspil med teknologi
- Konkrete metoder og materialer til at bringe innovations- og designprocesser og teknologi ind i undervisningen
Praksisnær overbygning
Forløbet kan udvides med, at undervisere fra BUFX planlægger og gennemfører undervisning med deltagere på egen skole med henblik på forankring.