Boganmeldelse af: 
Iqbal Farooq på Bornholm
Velkommen til min side
Her vil jeg lave en boganmeldelse på Iqbal Farooq på Bornholm.
Jeg hedder Jessica og går i 6.v


Iqbal Farooq på Bornholm


Forfatter: Manu Sareen

Forlag: Politikens forlag

Illustreret af: Lars-Ole Nejstgaard

Udgave: Anden udgave i serien

Årstal: 2012

Antal sider: 191 sider

Resume


Iqbal Farooq er en mærkelig dreng, der bor på Nørrebro på Blågårdsgade. Han bor på 3. sal sammen med sin mor, far, og hans lillesøster Dindua, storesøster Fatima og og hans bror Tariq. Deres naboer, der bor i opgangen, er heller ikke helt normale. Iqbal har også en onkel. Onkelen er lidt kriminel og følger ikke alle regler.


Iqbals skole er blevet købt af en pølsetysker, Von Zwetllerswein Gehundden. Så hele Iqbals skole skal have skoleuniform på. De skal også have loppetjek, lektietjek og morgensang på tysk hver morgen.

Von Zwetllerswein Gehundden og hans bror har også en plan om, at de skal købe hele Danmark.

Onkelen har en plan om, at han og Iqbal bare skal køre en masse sække, som de har fået af nogle somaliske pirater, ud til Mjølnerparken, så de har nok monetos til at købe skolen tilbage, men der sker noget uventet! Iqbal og hans klasse skal til Bornholm. Inden de skal til Bornholm, skal klassen en tur til Christiansborg. De finder ud af, at grundloven er blevet stjålet.

Iqbal og hans klasse skal til Bornholm. Den nye vikar, som skal med til Bornholm, viser sig at være Iqbals onkel! Om det er en god ide kommer til at vise sig.

Personkarakteristik af Iqbal

Iqbal er en dreng på 12-13 år.

Han er altid klar på skæg og ballade. Iqbal er heller ikke lige så klog som sin lillebror Tariq, men han er meget opfindsom og venlig. Iqbal er også en sovetryne, så han kommer tit for sent, og han er også lige ved at komme for sent til Bornholm. Iqbal vil også rigtig gerne være artig, som hans far siger, han skal. Iqbals bedste ven er Mohammed, og de har det rigtig sjovt sammen, ligesom onkelen og iqbal også har. 

Iqbal har en meget normal stil. Han går for det meste bare i en hættetrøje og et par bukser. 


Personkarakteristik af onkel Rafig

Onkel Rafig er en rigtig frisk ung mand, som skylder lidt penge her og der.
Han er heller ikke altid helt på samme side som loven. 
Han finder altid på nogle sindssyge og skøre planer om, hvordan han kan skaffe nogle penge. Det er ikke altid, at Iqbals far synes om onkel Rafig, da han har været i fængsel og ikke altid følger reglerne. Han er på en måde familiens klovn. Onkelen er meget sådan: “Hey hva så Iqbal? Jeg har fundet på den sygeste plan, så vi kan tjene en masse monetos” (penge). Onkelen er også bare sådan, at han tror det hele løser sig og ikke tænker helt over konsekvenserne.

Tiden

Hele bogen foregår i princippet kun en over dag, hvor det starter med, at Iqbal skal ind og snakke med skolepsykologen. Her fortæller han så alt det, der er sket, fordi han har brug for at snakke med nogen om det. Og det, han fortæller, læser man så, som om det er noget, der foregår i historien.

Det, han fortæller til skolepsykologen, strækker sig ca. over en uge. Og så slutter bogen med, at han siger farvel og at han nok kommer igen en anden dag til skolepsykologen. 

Eksempler fra bogen, der viser, at Iqbal er hos skolepsykologen: - "Du kan lægge dig på briksen og slappe helt af i hele kroppen. Kom så slap helt af, og fortæl mig så, hvad der egentligt skete på Bornholm." 


-"Fuck manner!", 

- "Så så, Iqbal. Læg dig nu ned."

- "Jeg huskede pludselig det hele og var klar til at fortælle det til psykodamen."


- "Jeg rejste mig og gav Jeanette (psykologen) hånden. Farvel og tak for denne gang."


Miljøkarakteristik

Iqbal og hans familie bor i en opgang på Blågårdsgade på Nørrebro i København. I deres opgang bor der mange forskellige personer.

De kommer fra mange forskellige steder i verden. Iqbal og hans familie kommer fx fra Indien. Blågårdsgade er en typisk indvandrergade i København. 

På Bornholm er der meget fredeligt og stille.

På det vandrerhjem, de boede på, var der hyggeligt, fredeligt og meget almindeligt.

Bogens temaer


De temaer, der er i bogen, er bl.a. skole, Bornholm/lejrskole, drengestreger, ulovligheder, smugling af khat, den tyske præsident, pirater og sjov.

Min anmeldelse af Iqbal Farooq


Jeg synes, at bogen er virkelig god, fordi forfatteren er rigtig god til at skrive på en måde, som gør det sjovt og interessant at læse. Når jeg læser den, får jeg sådan et billede af, hvordan der ser ud, og hvordan der er.

Jeg kan helt klart anbefale at læse bogen eller en af de andre Iqbal-bøger, hvis man godt kan lide at læse nogle sjove bøger.

Jeg har også læst et par af de andre, som også er gode.