Øvelser til tv-journalistik

VIDEO-øvelse 1

Sværhedsgrad: level 1

Øvelsens titel: 'Det var lige her ...'



Organisering: grupper á 3 personer, hvor den ene spørger, den anden fortæller og den tredje filmer.
Er der tid, roterer I og gør det igen med en ny fortælling...

Formål
I skal blive fortrolige med at filme og redigere et interview, at lave en 'stand up' og at anvende dækbilleder
Der er fokus på kameraplacering og billedkomposition (godt billede, god lyd)

Opgaven
Gruppen vælger et sted på skolen, som er velegnet til et videointerview.
Person A fortæller til person B (siddende) om en hændelse/oplevelse, som han eller hun engang har haft på skolen. Det kan være en god, sjov, usædvanlig eller ubehagelig ... erindring
Person C placerer kameraet i interviewopstilling og sørger for optagelsen.

Bagefter laves der optagelser af det sted på skolen, hvor oplevelsen fandt sted. Disse 'skud' skal kunne fungere som dækbilleder.
Intervieweren laver endelig en stand up, som kan fungere som en lille introduktion/appetitvækker til den lille historie.
Efterfølgende skal der i iMovie arbejdes med at forkorte fortællingen (gerne fra-klippe spørgsmål og kommentarer fra intervieweren) og eventuelt hive en punchline op foran som teaser.
Der indklippes dækbilleder og tilføjes skilte og musik

Der gives filmfagligt feedback på alle gruppers film. Her er der fokus på:
> er der noget denne gruppe skal have særlig ros for ?
> er der noget de især skal arbejde på at forbedre til næste produktion ?