Hvorfor arbejde med bogtrailere i skolen ?

Fordi det udvikler det mediepædagogiske håndværk ...


> Mediefaglige aktiviteter dyrkes i skolen ofte som løsrevne, eksklusive indslag i hverdagen, som primært begrundes i behovet for afveksling og udelukkende legitimeres med henvisninger til formelle krav. Læreren kan efter et afsluttet 'forløb med video' ofte ånde lettet op og sige: Nå, nu har vi også gjort det!


>
Det produktive arbejde med bogtrailere kobler det mediepædagogiske håndværk tæt til klassiske danskfaglige discipliner og bliver således en funktionel og integreret del af danskfaget. Man kan uden overdrivelse sige, at danskfaget udvides SAMTIDIG med at eleverne udvikler deres håndværksmæssige færdigheder i at fortælle med billeder og lyd.


> Pointen
er så, at traileren som genre er så tilpas 'løs i konturerne' til at man kan kaste sig ud i den uden større filmsproglige forudsætninger: Hvor fiktionsfilmen kræver filmsproglige kompetencer (kendskab til film- og klipperegler) for at fremstå som mere og andet end 'hjemmevideo' er bogtraileren (og beslægtede genrer som digtvideo, OBS-video, musikvideo og andre reklamefilm) meget nemmere at lykkes med pga. fraværet af filmgrammatiske snublesnore.


> Traileren - såvel for bog som for film - er pr. definition et ultrakort format, hvilket gør det realistisk og overkommeligt at arbejde med den i skolen.


Tilbage

Et bud en video-taksonomi


Nedenfor har jeg bundtet en række aktiviteter med video i fire kategorier efter deres sværhedsgrad. Samtidig kan oversigten læses som faser i videoudviklingen fra begynder til viderekommen: man gennemgår typisk disse udviklingstrin uanset alder.

I den svære fase fire må man beherske en række film- eller klipperegler for at gøre sig forståelig. Det drejer sig om fortællemæssige greb vi som seere er så vant til, at vi ikke er os dem bevidst, men som spænder ben hvis vi pludselig selv står med kameraet og skal fortælle vores historie. Det er mao. færdigheder og tricks som skal læres, 


Fase 0: Første gang med videokameraet 

               Man ser med kameraet i stedet for at vise
               Resultat: ‘Hjemmevideo’ – uden mål og med



Fase 1: Simpel billedfortælling: video som lyd-dias
               Anvendelse:
               - Uformel præsentation af optagelser fra et sted eller en begivenhed

               - Simpel historiefortælling for de små (fx i programmet PhotoStory)
               - Videolyrik /stemningsbilleder


Fase 2: Løst koblet fortælling: video som kollage
             
 Anvendelse:
               Reklame – OBS – kampagne – musikvideo – bogtrailer …



Fase 3: Filmisk fortælling: continuity- eller 'Hollywoodklipning'
               Anvendelse:

               Skildringer af forløb i tid: fakta og fiktion


Tilbage