Interview med en hooligan
Hvorfor ville jeg gerne være en hooligan?
Mange af mine venner spørger mig tit hvorfor jeg gerne ville være en hooligan. Det korte svar til dem og alle jer andre er at vi mangler et kick i hverdagen, et kick vi får når vi er i kamp med andre firms, politiet eller flygter fra andre hooligans. Det er søgen efter spænding, eventyr og risikoen og specielt forsøger vi at skabe grænsesituationer gennem delvis voldelige situationer med de andre firms i uovervågede områder der driver os.
Jeg mener at man kan udtrykke forskellige "følelser" i denne kultur, som andre ikke har mulighed for i hverdagen. Volden for os skal altså ses som en måde at forøge vores overskud på idet det giver os en form for et adrenalinkick som kan bruges i dagligdagen.
Så forklaringen på at vi er hooligans er på grund af den manglende spænding i hverdagen, som fører til vold i forbindelse med fodboldkampe. Der er mange der savner denne spænding og søger efter disse eventyr i fritiden. For os er det ikke nok bare at være til stede på stadionet og heppe på vores hold, så er man nødt til at opleve et større kick ved at søge slagsmålene med modstanderens fangrupperinger.
Et turbulent liv som hooligan
I London sidder en meget stor hooligan, som hedder Frank, 26 år. Frank er medlem af hooligan-gruppen "E.i.E", som er en masse hardcore tilhængere af Arsenal F.C.
Som så mange andre hooligans, har Frank siddet i fængsel for vold. Alt sammen i kredsene om fodbolden. Frank har hverken kone eller børn, men en masse "brødre" i "E.i.E".
Til hver eneste hjemmekamp på Emirates Stadium (Arsenal F.C. hjemmebane), mødes hele gruppen på "The Gorge" en pub i Holloway kl. 11:00 lige et par få hundreder meter fra stadion. Her får de et par kolde øl og hygger inden de tager videre mod kampen på Emirates Stadium. Som regel spiller Arsenal kl. 15:00, men afgang mod stadionet er altså først 5 minutter senere. Det er for at være sikre på at alle er kommet ind, og de ikke møder nogle hooligan-grupper fra modstanderholdet. Når alle medlemmer er dukket op på pubben, går de sammen til fodboldkampen, med sang og rød-hvid malet ansigter og kæmpe bannere, som skal holdes op. Som regel er det for at støtte Arsenal, men bannerne kan også indeholde tekst med deres utilfredshed over at fx manageren skal bruge flere penge på transfermarkedet.
"Når slutfløjtet lyder på Emirates Stadium er vi altid de første der går", siger Frank. "Vi kommer sidst og går først". "Herefter tager vi på en anden pub og fester resten af aftenen, som regel går vi først hjem sent midnat". Det er et meget turbulent liv, fortæller Frank.
Inden startfløjtet
Som regel er kampdagene placeret i weekenden. Der er altid tre tidspunkter på dagen kampene bliver spillet på om lørdagen. 12:45, 15:00 og 17:30. Det er de engelske tider. Det er en tradition at E.i.E mødes på stampubben "The George", som er en pub lavet til Arsenal fans. Vi mødes flere timer inden det første kampfløjt på Emirates Stadium. Men jeg mødes som regel med en af mine kammerater, som kommer helt fra Wales af, inden vi tager på baren. Vi mødes kun på baren, når det er "matchday" og hver gang vi træder ind på gulvtæppet foran indgangen, banker vi os selv på brystet tre gange, for hver stavelse der er i AR-SE-NAL. Det er noget man tager meget seriøst her i E.i.E.
Nottingham Forrest fan besvarer:
Igennem Peter Grønlund, som er forfatter og har skrevet bøger om den engelske hooliganisme, har jeg fået fat i en Engelsk hooligan af Nottingham Forrest. Jeg har i en mailkorrespondance skrevet følgende spørgsmål hvor han efterfølgende har besvaret dem.
Var det altid hooligan mod hooligan, eller var i også i slåskamp mod politiet og stadionvagter?
- Vi var bestemt også i slåskamp med politiet. I 2001 blev der sendt et program om en kamp mellem Millwall og Nottingham Forrest. Den viser et langt optøj som varede i over 30 minutter. Et optøj som jeg var med i hvor vi kæmpede mod politiet og vagterne og fik dem jaget ud af stadionet. I Belgien var vi også over at se en kamp mod Anderlecht hvor vi fik jaget alle deres fans ud, og havde også en meget lang kamp med politiet.
Blev du arresteret dengang i Belgien?
- Ja, jeg sad i fængsel i et døgn, sammen med 30 andre fra Forrest Executive Crew.
Hvad har været din værste oplevelse med hooliganismen?
- Hillsborough-katastrofen. Det er ikke meningen at folk skal dø på grund af fodbold. Jeg skulle selv have set kampen, men blev anholdt inden kampen, fordi vi var oppe at slås med dem. Det var forfærdeligt, fordi jeg også kunne se folk komme ud fra stadionet på en båre.
Hvad synes du om den Engelske hooliganscene i dag?
- Den er der ikke rigtig mere. Nu er det mest de unge, som går i kampe. Men det er specielt Italienerne der har overtaget scenen, som går med våben til fodboldkampe, og kommer op at slås hver weekend.
Har du selv gået med våben?
- Nej jeg har aldrig brugt våben, jeg mener at slåskampe skal foregå med næverne.
Hvem synes du har de mest respekterede fans i England, hvorfor dem?
- Manchester United. Fordi der altid er mange der møder op, også til udekampene. Tidligere var det Liverpool eller West Ham.
Hvad tror du at klubben og spillerne synes om jer?
- Klubber kan selvfølgelige aldrig lide deres voldelige fangrupperinger, men jeg ved at spillerne er glade for os. Faktisk havde jeg for nogle år siden fået forbud mod at komme på stadionet i 5 år. Det var hårdt, men da den stoppede, blev jeg inviteret ind på stadionet sammen med alle spillerne.
Hvad tror du de andre Nottingham Forrest fans synes om jer?
- Jeg er sikker på at det ikke er alle der bryder sig om os. De synes nok vi er lidt for larmende og for voldelige. Men vi synes også at de er for stille.
Hvor vigtig er fodbold for dig?
- Jeg elsker selvfølgelig fodbold. Sammenholdet vi har i Forrest Executive Crew, er fantastisk og vi hænger altid sammen på pubberne. En fodboldkamp var en god dag hvor alle drengene kunne være sammen om det vi elskede. På grund af fodbolden har jeg venner overalt i England, så det har også ændret mit liv og gjort det bedre.
Hooligans er kendt for fordrukne gale, men hvordan vil du selv beskrive jer?
- Som det modsatte. Jeg drak aldrig øl inden en kamp. Jeg ville være klar til kamp, og jeg drak som regel alt andet end alkohol inden jeg tog til kamp.
Er og var våben en del af det Engelske hooliganmiljø?
- Det var der i 80'erne, hvor hooliganismen i England, var på sit højeste. I dag er der stadig rundt omkring, men slet ikke så meget som der var engang.