HVAD ?
Fagligt Center & PIT tilbyder nu, i samarbejde med ekstern leverandør, at etablere skolens egen nyhedsstation for tv-, radio eller webjournalistik. Platformen er uni-login baseret og godkendt til tilskud fra ministeriets læremiddelpulje.
Platformen består af et modul til at fremstille simple, men flotte hjemmesider samt et modul til konvertering, hosting og streaming af mediefiler.
Der opbygges typisk en X-skolens tv-station-webside, som tilgås fra Skoleporten.
Her ligger alle produktioner og herfra kan de streames i professionel kvalitet.
Ud over at være fundamentet i tv-stationen, har alle lærere og elever mulighed for at benytte 'læremidlet' til alle mulige andre formål - faglige såvel som sociale og private.
FAC / PIT assisterer med etablering ordningen samt uddannelse af et par tovholdere / superbrugere, mens skolen selv må sørge for en passende organisation omkring ordningen: hvilke lærere og elever skal lave udsendelser i hvilke timer osv.
Nettoprisen er ca. 5.500,- kr. pr. år for en middelstor skole.